2004

Op
2010
2009
2008
2007
2006
2005
2004
2003
Billedarkiv

 

 


Fritidsdagen

I 2004 havde Nord-Als Minigolf Klub indstillet Inge-Lise Hansen til en officiel anerkendelse på Nordborg rådhus i forbindelse med Fritidsdagen. Inge-Lise fik anerkendelse for sin årelange indsats i driften af vort køkken, sin hjælp til overnatning og forplejning i forbindelse med holdturneringer og sin repræsentation af Nord-Als Minigolf Klub ved nationale og internationale turneringer.  

Foruden en række indstillede personer fra andre klubber, var der også personer, som havde opnået et usædvanligt resultat i løbet af året. Her havde Nord-Als Minigolf Klub indstillet Dennis Prip Hansen, Inge-Lise Hansen og Allan Schwab for at blive danmarksmester i henholdsvis Herrer, Damer og Juniorer. Dennis var også indstillet som følge af at være blevet nordisk mester i Herrer.

Borgmesteren Jan Prokopek Jensen og formanden for Folkeoplysningsudvalget Karl Chr. Thomsen stod for den officielle del. Derudover var vores kontaktperson ved kommunen Bjarne Kjær Christensen også til stede.

Her er et fællesbillede af alle indstillede personer
Inge-Lise får sin anerkendelsen oplæst af Karl Chr. Thomsen, mens borgmesteren ser til
Her er det så Allan Schwab
     
Dennis Prip Hansen får et par ord med borgmesteren
Inge-Lise Hansen igen for sit danmarksmesterskab
Kommunen er vært ved et flot ostebord
     

Afslutning på venskabsturneringen mellem Broager og Nord-Als

Sommeren igennem blev venskabsturneringen mellem Broager og Nord-Als gennemført 6 gange. Det blev som bekendt en utrolig spændende afslutning. Inden sidste del førte Nord-Als med 35 point, men med Broager på hjemmebane kunne alt stadig ske. Broagers formand Bruno var dog ret pessimistisk og troede ikke meget på mulighederne for en sejr, men efterhånden som den sidste del af spillet skred frem, begyndte håbet at spire. Det blev utrolig spændende og ikke før pointtildelingen var gjort endelig op, stod det klart, at Broager havde vundet venskabsturneringen 2004. Resultatet blev: 

  Broager BK Nord-Als MK 249 - 246  

For at deltage i turneringen skulle man betale 20 kr., hver gang man deltog. Pengene skulle så anvendes til et fælles arrangement, som afslutning på årets venskabsturnering. I alt var der gennemsnitlig ca. 25 spillere, der sommeren igennem havde deltaget i turneringen, så der var spillet 3.020 kr. sammen. Hertil kom, at begge klubber tilsammen supplerede med yderligere 4.200 kr.  Pengene skulle gå til bowling og spisning. Kaffe fik vi også, som følge af en stor tilslutning. Drikkevarer og transport skulle deltagerne selv betale.

Arrangementet blev afholdt den 30. oktober ude i Fun Bowling og hele 37 havde tilmeldt sig. Det er vist rekord. Vi bowlede først i 2 timer og fik derefter middag, som bestod af kalvefilet og kalkunbryst. Bowlingen forløb fint og de fleste fik megen fornøjelse af at trille med de drilske kugler. Se engang her, hvordan det går formanden for Nord-Als MK. Resultater af bowlingen kan ses her.

Inden spisningen skulle vandreskjoldet overrækkes til formanden for Broager BK. Det var ikke nemt, da vandreskjoldet jo er det synlige bevis på, at man har vundet venskabsturneringen. 16 gange har der nu været spillet om vandreskjoldet, så det vidner om en lang traditionsrig turnering mellem Broager og Nord-Als. Det er en turnering, det er værd at værne om.

Bruno og Broager BK bliver lykønsket med sejren
Bruno viser stolt trofæet frem
... og takker en vis herre for hjælpen

Spisningen var derimod noget af en skuffelse. Det var slet ikke på niveau med maden, vi fik i forbindelse med ældretræffet tidligere på året. Det gav da også 20 % afslag i prisen + 2 øl til formændene. Det kan vi takke Brunos forhandlingsevner for. På trods af maden, så fik vi en hyggelig aften ud af det og for nogle blev det endda meget sent inden aftenen sluttede.

Se flere billeder fra afslutningen under Billedarkivet.


Sommerafslutningen 2004

Den 16. oktober holdt vi i klubben afslutning på sommersæsonen 2004. Afslutningen var et sammenskudsgilde forstået på den måde, at alle deltagerne skulle medbringe en ret til middagen.

Da der var 18 med til afslutningen, betød det et fantastisk veldækket bord, hvor næsten alt, hvad man kunne tænke sig, var med. Her er noget af det: sild, tunmousse, laks, æg med kaviar og ansjoser, laks, rejer, medister og flæskesteg med rødkål, ris- et eller andet, mørbradbøf, 2 slags tærter, skinke med asparges og røræg, leverpostej med champignon og bacon, ost og æblekage. Alt var passende krydret med øl og brændevin, så det var en herlig middag.

Edith Pedersen medbragte en lille opskrift på en nytårssalat. Den blev læst op under middagen.  

Under middagen udfordrede Allan Schwab Bent Pedersen i minigolf. Vel og mærke samme aften, hvor mørket var faldet på udenfor. Resultatet blev:

  Allan Schwab Bent Pedersen 28 - 31  

Efter dette spil fortalte Preben Nørskov om et tidligere medlem, som udfordrede et andet relativ nyt medlem ved at sige: "Jeg kan slå dig i minigolf med bind for øjnene". Resultatet blev uafgjort 48 - 48.

Det inspirerede Allan Schwab til at udfordre Børge Lykke i minigolf, hvor Allan ville spille med bind for øjnene. Selvom det var mørkt udenfor, måtte Allan dog erkende, at spillet blev væsentlig vanskeligere, når man skulle spille med bind for øjnene. Resultatet blev:

  Allan Schwab Børge Lykke 52 - 37  

Efter middagen var der kinesisk auktion. 3 gaver var indkøbt til formålet og overskuddet gik til juniorerne. Preben Nørskov ledede auktionen og budene kom ganske kvikt, så det var en glad kasserer, der efter auktionen kunne sige, at der var kommet 600 kr. ind til juniorerne.

Det var en meget vellykket afslutningsfest, som varmt kan anbefales næste år. Der kan ses flere billeder fra afslutningen under Billedarkivet.


Venskabsturnering mellem Harrislee, Broager og Nord-Als

Så blev venskabsturneringen mellem BGSV Harrislee, Broager BK og Nord-Als MK afviklet for 6. gang. Turneringen blev afviklet ret sent på året, men vejret var fint og tilslutningen også god. 26 deltagere mødte trods den kølige morgenluft op til start i Harrislee. Der blev spillet 2 runder hos alle 3 klubber og der blev tildelt point til de 12 bedste hvert sted. Det resulterede i:

    Point i Harrislee Point i Broager Point i Nord-Als Point i alt
  Point til Nord-Als 33 50 33 116
  Point til Broager 17 29 31 77
  Point til Harrislee 30 4 19 53
           

De individuelle resultater kan ses her. Under turneringen blev der taget en række billeder, som kan ses under Billedarkivet.

Tidligere vindere af turneringen har været:

  2003 BGSV Harrislee
  2002 Broager BK
  2001 Nord-Als MK
  2000 Broager BK
  1998 Nord-Als MK
     

DM Stor Bane

DM på stor bane blev afholdt på beton anlægget i Odense Minigolf Club. Resultaterne er imponerende. Se her:

  Inge-Lise Hansen nr. 1 Damer  
  Allan Schwab nr. 1 Junior Herrer og mesterskabets bedste spiller
  Dennis Prip Hansen
Inge-Lise Hansen
nr. 1 Mix  
  Allan Schwab
Dennis Prip Hansen
Inge-Lise Hansen
nr. 3 Hold Efter omspil om 2. pladsen

Alle resultater kan ses her.


EM for Seniorer

EM for Seniorer blev afviklet i Bad Münder, Tyskland. Der deltog 71 Herreseniorer og 23 Dameseniorer. Mesterskaberne blev afviklet på eternit og filt baner. 2 spillere fra Nord-Als Minigolf Klub deltog. Resultaterne blev:

  Arne Prip Hansen nr. 71 Herresenior  
  Inge-Lise Hansen nr. 14 Damesenior  

Her er et par billeder, som viser lidt fra åbningen, træningen og spillet. Der er flere billeder at se på Minigolf Bad Münder's hjemmeside.

   
  Fra åbningen   Fra åbningen
       
   
  Træning   Spillet er i gang
       

VM for Juniorer

Juniorernes verdensmesterskab blev afholdt i Olten, Schweiz, men inden juniorernes afrejse til Olten, mødtes alle på Nord-Als Minigolf Klubs anlæg onsdag den 4. august.

De 3 af Junior spillerne Allan Schwab, Oliver Wiile, Kenneth Lass og landsholdstræneren Dennis Prip Hansen boede i Nordborg, så de havde det jo let. Derimod kom landsholdstræneren Kåre Thomsen fra Aalborg, juniorerne Mads Nørregaard, Casper Frederiksen og Kasper Kreiberg fra Odense og junioren Jannick Skov fra Gladsaxe. Her hjalp Erik Lass med til at samle tropperne, da han hentede en bus i Aalborg og samlede juniorerne op undervejs. Bussen skulle efterfølgende anvendes til transporten til Olten.

   
 
Juniorlandsholdet

Bagerst fra venstre ses: Kåre Thomsen (landsholdstræner), Mads Nørregaard, Kenneth Lass, Casper Frederiksen, Dennis Prip Hansen (landsholdstræner)
 

Forrest fra venstre ses: Jannick Skov, Kasper Kreiberg, Allan Schwab, Oliver Wiile
 
Landsholdsspillere fra Nordborg

Bagerst fra venstre ses: Oliver Wiile, Inge-Lise Hansen, Arne Prip Hansen, Esther Olesen (Den Danske Bank)
 

Forrest fra venstre:ses:  Dennis Prip Hansen, Allan Schwab, Kenneth Lass
 

Som følge af en avisomtale vedrørende udtagne spillere til landsholdene, var vi tidligere blevet kontaktet af Den Danske Bank, som gerne ville sponsere de 6 landsholdsspillere fra Nordborg. Det var derfor aftalt, at Esther Olesen fra Den Danske Bank skulle komme samme onsdag aften, hvor hun på bankens vegne overrakte sportstasker med forskelligt praktisk indhold til landsholdsspillerne fra Nordborg. Det drejede sig ud over de 3 juniorer om Dennis Prip Hansen og Inge-Lise Hansen, der begge skulle til Herre og Dame EM i Timisoara, Rumænien (Inge-Lise skulle også til Senior EM) og endelig Arne Prip Hansen, som skulle til Senior EM i Bad Münder, Tyskland.  Nord-Als Minigolf Klub takker  naturligvis Den Danske Bank for deres interesse.

Juniorerne trænede lidt inden den skulle overnattes for de skulle ganske tidlig op. Allerede kl. 05:00 torsdag morgen var der afgang til Schweiz.

Nogle resultater:

  Allan Schwab nr. 27 og dermed bedste danske spiller
  Oliver Wiile nr. 50  
  Kenneth Lass nr. 67  

 Alle resultater kan ses her.


Danmarksmesterskaberne

Danmarksmesterskaberne blev i 2004 afholdt i Aalborg Minigolf Klub. Det blev en stor succes for spillere fra Nord-Als Minigolf Klub, selvom Kåre Thomsen og Allan Knudsen fra Aalborg Minigolf Klub i indslaget fra TV2/Nord antyder, at de måske skulle beholde danmarksmesterskabet for Herre i klubben, så lykkedes det ikke for dem. Hele 4 danmarksmesterskaber titler gik til spillere i Nord-Als Minigolf Klub

  Dennis Prip Hansen nr. 1 Herrer  
  Inge-Lise Hansen nr. 1 Damer  
  Allan Schwab nr. 1 Junior Herrer  
  Dennis Prip Hansen
Inge-Lise Hansen
nr. 1 Mix  

Alle resultater kan ses her.


Internationalt stævne

Dette år afviklede vi vort internationale stævne for 14. gang. Det blev med 43 deltagere og for første gang havde vi svensk deltagelse. Det håber vi på, ikke bliver sidste gang. Der er lavet en større billedkavalkade over stævnet. Den findes i Billedarkivet.

Vinderne i de 4 kategorier kan ses herunder:

 
Herrer Juniorer Dameseniorer Herreseniorer  
John Hansen Allan Schwab Inge-Lise Hansen Rudolf Matthies  

Seniortræf

Den 17.-18. april 2004 blev der afholdt Seniortræf i det sønderjyske. Formålet med Seniortræffet var social og hyggelig samvær med et islæt af minigolf. Alle Seniorer med ægtefæller blev inviteret. Dansk Minigolf Union gav tilskud til arrangementet, så prisen for at deltage blev attraktiv. Broager Banegolf Klub og Nord-Als Minigolf Klub stod for de praktiske ting med tilrettelæggelse og gennemførelse.

Det blev et arrangement med en meget fin tilslutning. Hele 57 tilmeldte sig træffet, hvilket var lige ved at tage pusten fra arrangørerne. Specielt da den lejede bus ikke kunne køre. Det lykkedes med små modifikationer at gennemføre træffet efter det lagte program og vi tror, at alle fik en god oplevelse med hjem.

Ved starten af træffet er der taget et par billeder, som viser lidt af stemningen.

Biler kommer i massevis
Bagagen placeres i bussen
Der hilses på
     
Der holdes velkomsttaler og der gives instruktioner
Programmer, hold, tavler og instruktioner studeres
Så er det afgang

Efterfølgende fik vi nogle positive tilbagemeldinger. Det varmer jo om hjertet og gør, at det hele var anstrengelserne værd. Vi kan kun opfordre til, at andre klubber tager udfordringen op, så der påny kan holdes et Seniortræf. Seniorerne har helt sikkert glæde af det.
Her er et par af tilbagemeldingerne:

  Hilsen fra PTO
  Hilsen fra Seniorkoordinatoren
     

Nordisk mesterskab

Dette års nordiske mesterskaber blev afholdt i Putterteam Odense. TV2/Fyn var på pletten den 11. april og optog noget af stemningen fra mesterskaberne. I indslaget er der interview med Kåre Thomsen, Ole Rasmussen og Jan Lyø.

Resultaterne var ganske gode idet Danmark vandt holdmesterskabet, men spillere fra Nord-Als Minigolf Klub klarede sig også fremragende:

  Dennis Prip Hansen nr. 1 Herrer Nordisk mester
  Inge-Lise Hansen nr. 2 Senior Damer  
  Allan Schwab nr. 2 Juniorer  

Øvrige resultater kan ses her.


Vinterstævne

Vinterstævnet blev en kold og våd affære, men trods alt havde 21 tilmeldt sig stævnet. Desværre blev det derfor også kun til rækkerne Seniorer og Øvrige, da der kun var 1 junior tilmeldt denne gang og det var 13 årige Kenneth Lass. Til gengæld kunne han udmærket spille op med seniorerne, men Øvrige var dog for stor en mundfuld endnu, men sidst blev han ikke.

Alle resultater kan ses her og vinderne blev:

   
  Vinderne af Øvrige
Fra venstre se Inge-Lise Prip Hansen, Dennis Prip Hansen og Morten Rasmussen
  Vinderne af Seniorer
Fra venstre ses Bent Pedersen, Rudolf Matthies og Sv. Aage Matthiesen

Efter spillet blev der dækket op i klubhuset og fik vi Gule Ærter og en brændevin eller to til at varme os på.

   
  Endelig blev det spisetid.   Der er  nu kommet gang i de
Gule Ærter

 

Startside | Klubben | Aabningstider | Minigolf som sport | Baneplaner | Kalender | Aktiviteter | Resultater | Links


2012 © Nordals Minigolf Klub

Layout, artikler og fotos på Nord-Als Minigolf Klubs hjemmeside må ikke benyttes i annoncer eller anden
 kommerciel sammenhæng uden klubbens skriftlige accept. Citater med tydelig kildeangivelse accepteres.
Nord-Als Minigolf Klub påtager sig intet ansvar for eventuelle trykfejl.

Send e-mail til Webmaster med spørgsmål eller kommentarer om dette Websted
Dette Websted blev sidst opdateret 26. februar 2012